§ 1 |
EUD-IT kurset |
Stk. 1 |
EUD-IT kurset er oprindeligt
udviklet på initiativ af Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse (DEL),
itai og UNIC, og med finansiering
fra Undervisningsministeriet og UNIC. |
|
EUD-IT ledes af en styregruppe med repræsentanter fra Undervisningsministeriet, Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler (FS), Interesseorganisationen for handelsskolernes ledelser (HFI), Handelsskolernes Lærerforening (HL), Dansk Teknisk Lærerforbund (DTL), Foreningen for danske landbrugsskoler, Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse (DEL), Institut for teoretisk og anvendt informatik (itai) samt UNIC. |
|
Styregruppen har nedsat en driftsorganisation med sekretariat på UNIC. |
|
EUD-IT kurset videreudvikles løbende. Den seneste beskrivelse af kursuskoncept og -indhold fremgår af bilag 1. |
|
Alle dokumenter under denne aftale er tilgængelige på projektets hjemmeside www.eud-it.dk. |
Stk. 2 |
EUD-IT kursuspakken består af:
- En kursushjemmeside, der skaber overblik over indhold og
materialer til de obligatoriske moduler samt giver kursisten
basis for at vælge mellem valgmodulerne. På kursushjemmesiden findes
desuden undervisningsmaterialer, artikler, øvelser og supplerende
materiale
- Adgang til et First Class baseret kommunikations- og
konferencesystem til brug for instruktørvejledning og
kommunikation mellem kursister
- En kursusadministrationsdel
|
Stk. 3 |
EUD-IT er et fleksibelt kursus, som kombinerer tilstedeværelsesundervisning, arbejde i lærerteams, selvstændigt arbejde og fjernundervisning. Rammerne for kursusgennemførelsen er beskrevet i dokumentet "EUD-IT, Kursuskoncept", der er vedlagt som bilag 1. |
Stk. 4 |
Gennemførelse af EUD-IT kurset forudsætter en klar ansvarsfordeling mellem kursist, skolens ledelse samt kursusudbyderen, repræsenteret ved EUD-IT vejlederen. Ansvarsfordelingen er beskrevet i dokumentet "EUD-IT, Ansvarsfordeling", der er vedlagt som bilag 2. |
Stk. 5 |
De tekniske forudsætninger, som skal være opfyldte ved EUD-IT kursusgennemførelse er præcist beskrevet i dokumentet "EUD-IT, Tekniske forudsætninger og support", der er vedlagt som bilag 3. Ved specifikke tekniske problemer i tilknytning til EUD-IT kurser er der adgang til teknisk support hos UNIC Sektornet Support. |
Stk. 6 |
EUD-IT vejledere, som for kursusudbyderen skal varetage ledelse og/eller undervisning
på EUD-IT kurser, skal have gennemført EUD-IT vejlederkurset, som beskrevet i "EUD-IT, Vejledere", der er vedlagt som bilag 4.
Kursusudbyderen har mulighed for mod betaling at få uddannet egne EUD-IT vejledere. |
|
|
§ 2 |
Vilkår for kursusgennemførelse |
Stk. 1 |
Kursusudbyderen kan først udbyde EUD-IT kurser i henhold til nærværende kontrakt, når udbyderen har indgået aftale med EUD-IT vejledere, som har gennemført EUD-IT vejlederuddannelsen. |
Stk. 2 |
Kursusudbyderen skal anvende EUD-IT projektets materialer og tjenester i forbindelse med udbud af EUD-IT kurser. Materialerne og tjenesterne skal tilbydes uændrede og i deres helhed og i overensstemmelse med EUD-IT kursuskonceptet. |
Stk. 3 |
Kursusudbyderen må ikke anvende EUD-IT projektets materialer eller tjenester til andre formål end EUD-IT kurser, og materialerne må kun videregives til deltagere i EUD-IT. |
Stk. 4 |
Kursusudbyderen betaler EUD-IT projektet en brugerbetaling pr. kursist. Til gengæld for denne brugerbetaling stiller EUD-IT kursusmaterialer, netværkstjenester og teknisk support til rådighed for kursusudbyderen. |
Stk. 5 |
EUD-IT projektet fakturerer kursusudbyderen for materialerne og tjenesterne. |
Stk. 6 |
Kursusudbyderens finansiering af kursusgennemførelsen i øvrigt er EUD-IT projektet uvedkommende.
|
|
|
§ 3 |
Udnyttelsesret |
Stk. 1 |
EUD-IT projektet har alle rettigheder til EUD-IT kursusmaterialer og tilhørende netværkstjenester.
|
|
|
§ 4 |
Kursusadministration |
Stk. 1 |
Kursusudbyderen varetager tilmeldingsprocedurer og den direkte kursusadministration i forhold til egne kursister og EUD-IT vejledere.
|
Stk. 2 |
EUD-IT projektet varetager en overordnet kursusadministration og vedligeholder i denne forbindelse en samlet oversigt over kursusudbydere, EUD-IT vejledere og planlagte kurser.
|
Stk. 3 |
Kursusudbyderen skal give EUD-IT projektet meddelelse om instruktører, planlagte kurser samt navne på kursusdeltagere.
|
Stk. 4 |
Kursusudbyderen skal via EUD-IT vejlederen give EUD-IT projektet meddelelse om kursusdeltagernes afleverede og godkendte modulopgaver.
|
|
|
§ 5 |
Evaluering |
Stk. 1 |
Kursusudbyderen skal ved afslutningen af et EUD-IT kursus lade deltagerne foretage en kursusevaluering under anvendelse af et evalueringsskema, som stilles online til rådighed af EUD-IT projektet. Behandlingen af indkomne data foretages af EUD-IT projektet. |
Stk. 2 |
EUD-IT projektet forbeholder sig ret til at offentliggøre overordnede rapporter vedrørende kursisttilfredshed med de enkelte kursusudbydere.
|
|
|
§ 6 |
Varighed og opsigelse |
Stk. 1 |
Kursusudbyderen kan med 30 dages varsel opsige nærværende kontrakt, dog således at igangværende EUD-IT kurser skal færdiggøres, før kontrakten kan bringes til ophør.
|
Stk. 2 |
EUD-IT projektet kan med 3 måneders varsel opsige denne kontrakt, dog således at igangværende EUD-IT kurser skal færdiggøres, før kontrakten kan bringes til ophør.
|
|
|
§ 7 |
Øvrige |
Stk. 1 |
Denne kontrakt består af følgende dokumenter:
|
|
Hvis der opstår uoverensstemmelse er betydningen af de forskellige dokumenter i overensstemmelse med den rækkefølge, som de er opført i; dvs. bilag 1 med højst betydning. |
Stk. 2 |
EUD-IT kurset videreudvikles løbende af EUD-IT projektet. Såfremt videreudviklingen giver anledning til ændringer i bilagene til nærværende kontrakt, skal EUD-IT fremsende de ændrede bilag skriftligt til kursusudbyderen, og kursusudbyderen skal skriftligt kvittere for modtagelse og accept af bilagene. |