
Af Redaktionsgruppen for Gymnasie-IT og Anders Kjær, UNIC, for Gymnasie-IT samt Trine Rønholt, DEL og Charlotte Junggreen Have, Købmandsskolen Aabenraa Business College, for EUD-IT
|
|
Kap.
|
Titel
|
Pædagogisk tema
|
It-håndværk
|
|
|
1
|
Fremstilling af materialer i tekstbehand- lingsprogram
|
Kommunikationsvenlig organisering og layout af informationen i elektronisk fremstilling af undervisningsmaterialer til papir
|
Sideopsætning
Typografier
Afsnits-
formatering
Skrifttyper/ -størrelser
Sidehoved/-fod
Punkt-
opstillinger
Tabulering
Tabeller
Spalter
Billeder i tekst
Søg og erstat
Adobe Acrobat
|
|
|
2
|
Materialer i form af websider og præsentationer
|
Kommunikationsvenlig organisering og layout af informationen i undervisningsmaterialer til præsentation og brug på computerskærmen (præsentationer og websider)
|
Skærmpræsen-
tationer med knapper, overblænding og masterside
Websider med sideformatering, tegn- og afsnitsformatering samt links
|
|
|
3
|
Nye materialer til nye
læringsmiljøer
|
Fremstilling af materialer til brug i OLC
|
|
Introduktion til modulet
Der er i og for sig ikke noget nyt i, at lærere fremstiller deres egne materialer til undervisningen, men den del af lærerarbejdet kommer til at fylde mere og mere. I mange år har vi snakket om undervisningsdifferentiering, og med Erhvervsuddannelsesreformen er fokus for alvor blevet rettet mod den enkelte elev. Der er ikke megen tvivl om, at vi i det lys vil blive mødt med stigende krav om individuelt tilpassede materialer. Desuden oplever mange lærere et behov for at kunne tilpasse eksisterende materialer eller kreere nye, der passer til arbejdet i fleksible læringsrum som OLC/Åbne Læringsmiljøer, hvor der ikke nødvendigvis er en lærer som mellemled. Arbejdet med fremstilling af undervisnings- og studiematerialer er altså en stadig vigtigere del af læreres dagligdag, og it kan være et meget nyttigt redskab i denne forbindelse.
Formålet med dette modul er at introducere de muligheder, som it byder på med hensyn til fremstilling af egne materialer. At modulet er introducerende betyder, at I her kommer til at arbejde med materialer bestående af simpel tekst og billeder. Og ikke multimedieprodukter, der nærmer sig det egentlige computerprogram i kompleksitet og faciliteter, som tilbydes brugeren.
It-baserede undervisningsmaterialer i almindelighed og skærmbaserede i særdeleshed lægger selv i en vis udstrækning op til og understøtter, at opmærksomheden retter sig mod læringsprocesserne hos eleverne. I undervisningen sker læringen i forbindelse med disse materialer nemlig i højere grad i en udveksling mellem eleven og skærmen/papiret, end vi måske er vant til i mere traditionel undervisning. Underviseren kan ikke uden videre forlade sig på de mekanismer, der får det til at fungere i den undervisning, som baseres på mødet ansigt til ansigt mellem lærer og elev. Det kræver derfor en omhyggelig udformning af materialerne, hvis kommunikationen og læringen skal lykkes.
I modulet behandles materialer udarbejdet i tekstbehandlingsprogrammer, i programmer til redigering af websider og materialer udarbejdet i egentlige skærmpræsentationsprogrammer. De to sidste kan I arbejde mere intensivt med i henholdsvis modul G (Det åbne rum anvendelse af egne websider i undervisningen) og modul D (Hvad øjet ser præsentationer i undervisningen).
Kapitel 1 Fremstilling af materialer i tekstbehandlingsprogram
Det første kapitel handler om de muligheder, som it byder på, især når I skal lave papirbaserede materialer. Hvordan kan it lette og kvalificere arbejdet, og hvad skal I tænke på i forhold til layout?
Kapitel 2 Materialer i form af websider og præsentationer
Der er forskel på at læse noget på papir og på en skærm. I kapitel 2 kommer vi ind på det sidste. Det drejer sig om en introduktion til at fremstille undervisningsmaterialer, der har form af præsentationer og websider, og nogle overvejelser om mediets betydning for kommunikationen.
Kapitel 3 Nye materialer til nye læringsmiljøer
Mange skoler har et Open Learning Center/OLC/Flex-center, og mange lærere har erfaret, at materialer til brug i et OLC stiller særlige krav. Det ser vi lidt nærmere på i kapitel 3.
3.

|