Pædagogisk IT-kørekort

Hvad øjet ser – præsentationer i undervisningen

Hvad øjet ser – præsentationer i undervisningen


Af Steen Grønlund Andersen og Gordon Albøge, Holstebro Gymnasium, for Gymnasie-IT samt Lone Gjerløv Jensen, Sønderborg Handelsskole, for EUD-IT

Kap.

Titel

Pædagogisk tema

It-håndværk

1

Hvordan laves en præsentation?

• Kommunikationsmodel
• Mindmap
• Hvordan forberedes en præsentation?

 

• Punktopstil-
linger på skærmsider
• Fremstilling af mindmap

2

Mere end 1000 ord

• Hvordan skabes de visuelle virkemidler?
• Farvecirkel
• Det gyldne snit

 

• Skærmbilleder med grafiske elementer
• Baggrunds-
farver
• Masterskærm-
side

3

Virkemidler

• Visualisering af tekst
• Hvordan gøres teksten indbydende
• Asymmetri, læseretning

 

• Skærmbilleder med tekst og grafiske elementer
• Brug af over-
gange og andre virkemidler

4

Elevpræsen-
tation

• Fremlæggelse ved hjælp af en præsentation

• Skolens præ-
sentationsprogram

Introduktion til modulet

Formålet med dette modul er at give jer tilstrækkelige værktøjer til at anvende it-præsentationer i undervisningen.

Retorik er læren om hensigtsmæssig formidling; digital retorik er læren om, hvordan man laver gode præsentationer ved hjælp af it. En præsentation er et mundtligt foredrag, der støttes af visuelle virkemidler i form af et computergenereret diasshow med tekst, diagrammer, grafik og billeder. Præsentationer med it giver taleren en række nye muligheder for at overbevise eller informere sit publikum; men it øger også foredragets kompleksitet. Derfor er der behov for at udvikle læren om den gode præsentation – en digital retorik.

At lave en præsentation kan sammenlignes med at skrive, indstudere og opføre et skuespil. Den, der præsenterer, optræder for et publikum med et budskab, der i ord og billeder (overheadprojektor eller skærmsider) skal kommunikeres så overbevisende som muligt. Det grundlæggende i en præsentation er mundtligheden, og de visuelle virkemidler fungerer som supplement til det levende ord. En præsentation er en mellemting mellem tale og skrift, fordi den låner vigtige elementer fra begge medier. Når computeren anvendes i formidlingen, er der tale om digital retorik.

Overheadprojektoren har i mange år været et godt supplement til tavlen i undervisningen. Adskillige kopier af tegninger og illustrationer samt håndskrevne notater er blevet vist via overheadprojektoren.

I og med integrationen af it i undervisningen giver it-præsentationer gode muligheder for faglig og pædagogisk fornyelse.

Som undervisere på erhvervsskolerne står vi hver dag over for mange forskellige elevtyper. Af og til ville det være godt at kunne fastholde sit publikum som en gøgler. At jonglere med tavlekridt går nok ikke – men muligheden for at jonglere med gode idéer ved fremstilling af præsentationer er til stede. Måske kan I ved hjælp af gode præsentationer fastholde eleverne lidt længere, inden de zapper over på noget nyt.

Præsentationsprogrammer giver mulighed for at visualisere et vanskeligt stof som fx prisfastsættelse: Hvilke konsekvenser har det for overskuddet, hvis ikke den rigtige pris bliver fastsat? Eller hvordan kommer huset til at se ud, hvis ikke målene er rigtige? Eleverne kan under arbejdet med en opgave vende tilbage til præsentationer og få det uddybet, de ikke har forstået.

Præsentationer er ikke en trylleformular, der skal bruges ved al undervisning. Præsentationen skal anvendes, hvor den har effekt og er naturlig.

Kapitel 1 – Hvordan laves en præsentation?

I dette kapitel vil I kunne se, hvilken hjælp mindmap kan være ved planlægningen af en præsentation.

Kapitel 2 – Mere end 1000 ord

Billeder og grafik er vigtige elementer i en præsentation og anvendt rigtigt, kan de sige mere end 1000 ord. I dette kapitel vil I lære, hvordan man designer sine skærmbilleder. I vil lære vigtigheden af valg af farver og placering af billeder og tekst på skærmbilledet.

Kapitel 3 – Virkemidler

I dette kapitel skal I lære, hvordan en tekst kan visualiseres, og hvordan teksten kan gøres mere indbydende.

Kapitel 4 – Elevpræsentation

I dette kapitel skal I lære, hvordan elever kan understøtte deres fremlæggelse ved hjælp af en præsentation.





Login


Kursuslogin

Login Pilot



Generel info


Om EUD-IT

Brugersupport

Moduloversigt

Udbyderaftale

EUD-IT-udbydere

EUD-IT-vejledere

Vejlederuddannelser



 

http://www.eud-it.dk © copyright UNIC 2008