
Af Gitte Normand, Århus Akademi, og Henning Fischlein,
Ålborg Handelsskole, for Gymnasie-IT samt Søren Andersen, Århus
Tekniske Skole, for EUD-IT

|
Kap.
|
Titel
|
Pædagogisk tema
|
It-håndværk
|
|
1
|
Billedmediet som kom-
munikations-
mulighed
|
• Billedets funktion i læreprocessen
• Billedkategorier
|
• Digitale billedkilder
• Klargøring af digitale billeder til forskellige formål
|
|
2
|
Layout med digitale billeder
|
• Billedselektion
• Overvejelser omkring forholdet mellem billeder og tekst
• Layout til print og til skærm
|
•Billedredige-
ring og layout i tekstbehand-
lingsprogram
• Billeder til skærm
|
|
3
|
Formidling med digitale
billeder
|
• Anvendelse af billeder i undervisning og
læreprocesser
|
•Bearbejdning af billedmate-
riale til under-
visningen
• Fremstilling af "screendumps" til vejledninger og andre under-
visningsformer
|
|
4
|
Kreativt billedarbejde
|
• Bevidsthed om visuelle virkemidler
|
• Elementær og avanceret billed-
behandling
• Grundlæg-
gende animation
|
Introduktion til modulet
I det moderne samfund, informationssamfundet, er spektret
af kommunikationsmuligheder blevet udvidet. Det giver læreren flere
muligheder i undervisningen, men stiller også andre krav end tidligere,
både med hensyn til pædagogiske overvejelser og til den håndværksmæssige
kunnen.
Formålet med modulet er at give læreren et grundlæggende
kendskab til visuelle virkemidler i undervisningen. Der tages udgangspunkt
i overvejelser omkring inddragelsen af digitale billeder til forskellige
formål.
I den digitale verden bliver de tekniske muligheder stadig mere mangfoldige,
og det kan sommetider forekomme besværligt eller vanskeligt at manøvrere
inden for det digitale univers. "Hvorfor virker billederne så klodsede
i mit materiale, når kollegaen bare 'kan det der'?" Eller "Hvordan får
jeg et billede til at komme hurtigere frem på skærmen på
mine websider?" Det er nogle af de problemstillinger, der vil være mulighed
for at arbejde med på dette modul.
Modulet bør dog betragtes som en introduktion, der kan belyse væsentlige
pædagogiske problemstillinger i forhold til billedmediet. Det kan også
inspirere til arbejdet med de tekniske aspekter, så det håndværksmæssige
fundament gradvis bliver udbygget.
Kapitel 1 Billedmediet som kommunikationsmulighed
Ud fra en pædagogisk synsvinkel belyses forskellige aspekter i forbindelse med visuelle virkemidler. Hvordan adskiller et billede sig fra andre medier?
I kapitlet redegøres der for nogle perceptionsmæssige forskelle mellem tekst og billede. Billedet kan skabe bedre overblik og sammenhæng end tekst, og samtidig er det mere umiddelbart i sin kommunikationsform.
Håndværksmæssigt arbejdes der med, hvordan det digitale billede er opbygget, de mest almindelige billedkilder som internet, digitalt kamera, scanner, cd-rommer med billedmateriale og produktion af egne billeder. Desuden er der en kort indføring i typiske filformater.
Kapitel 2 Layout med digitale billeder
Hovedindholdet i dette kapitel er at afprøve og få erfaringer med billedmediet. Der er lejlighed til at træne den håndværksmæssige side af billedmediet, ligesom billedet som visuelt virkemiddel kan afprøves. Øvelserne lægger op til de traditionelle former for billedmanipulation, som fx beskæring, skalering og farver, samt hvordan billeder kan præsenteres på en skærm.
Kapitel 3 Formidling med digitale billeder
Der arbejdes med billeder i undervisningsmaterialer, elevernes brug af digitale billeder og egen fremstilling af illustrationer. Med henblik på egentlig billedmanipulation inddrages der træning i brug af forskellige typer software, således at den håndværksmæssige kunnen også tilgodeses.
Der bliver mulighed for at træne fremstilling af undervisningsmateriale, hvor hele skærmbilledet overføres til papir.
Kapitel 4 Kreativt billedarbejde
I dette kapitel arbejdes der videre med kreativ billedmanipulation, hvor de mere avancerede muligheder for billedredigering introduceres, ligesom simple former for animation, bl.a. GIF-animation og lignende, præsenteres.

|