
Af Niels Henrik Würtz, Langkær Gymnasium, og Jens B. Kristensen, Amtsgymnasiet i Odder, for Gymnasie-IT samt Leif Elsborg, EUC Syd Sønderborg, for EUD-IT

|
|
Kap.
|
Titel
|
Pædagogisk tema
|
It-håndværk
|
|
|
1
|
Digitalisering
|
Muligheder i undervis- ningen med digital dataopsamling
|
Signalkonvertering
Sampling
Opløsning
|
|
|
2
|
Automatisk dataopsamling
|
Automatisk dataop- samling inden for et fag/branche
|
Konkrete anvendelser af dataopsamlings- udstyr
|
|
|
3
|
Måling på internettet
|
Muligheder for at hente og anvende målinger via internettet
|
Konkrete eksempler på internetadresser
|
|
|
4
|
Databehandling
|
Grafisk fremstilling og beregningsmuligheder i undervisningen
|
Databehandling i regneark, med søjler, grafer og kurvetilpasning
|
Introduktion til modulet
Den automatiske dataopsamling anvendes i mange forskellige typer af virksomheder, både inden for det tekniske og det merkantile område. Dataopsamling anvendes
fx i forbindelse med lagerstyring via stregkoder, OCR-scanning af adresser og lignende. I industrien har man ofte automatiserede systemer, som styrer og regulerer de enkelte produktionsprocesser. I en sådan proces vil der ofte være krav om dataopsamling, så man har mulighed for at gå tilbage i historikken for
fx at kontrollere kvaliteten, aflevere data til myndigheder og lignende. I mange virksomheder har man indført krav om, at der skal udarbejdes såkaldte grønne regnskaber. Dette kræver, at virksomheden laver en dataopsamling og datalogning af
fx el- og vandforbrug.
I dette modul arbejdes der med automatisk dataopsamling, hvilket betyder, at data
hentes real-time ind til computeren via et interface eller via nettet, i
modsætning til modul H, hvor data hentes fra
statistikdatabaser.
Ved at anvende specielle interface til en pc enten som indstikskort eller som en adapter der tilsluttes de normale porte har man også fået en mulighed for at anvende pc'en som måleinstrument, skriver eller datalogger. Data fra dataopsamlingen kan herefter overføres til almindelige programmer, som
fx et regneark, for visualisering og videreberegning. I de senere år er denne udvikling accelereret, idet meget nyere måleudstyr kun kan udnyttes fuldt ud, eller anvendes i det hele taget, hvis det tilsluttes en pc for dataopsamling og parametrering.
Dataopsamling kan i forbindelse med en undervisningssituation anvendes til at automatisere registreringen af måleresultater i forbindelse med målinger, der foretages på hhv. praksisudstyr og ved laboratorieforsøg. Eleverne får derved mulighed for at integrere
it i forbindelse med den faglige undervisning.
Der er mulighed for, at ofte kostbart og besværligt måleudstyr kan erstattes af en simpel elektronisk sensor og et pc-program. Målinger, der skal optages hurtigt og mange gange, kan nu optages af computeren, hvorefter de gemmes og analyseres. Ved at lade udstyret måle flere størrelser sideløbende kan flere sammenhænge undersøges i et og samme forløb. Det giver nye muligheder og udfordringer i undervisningen.
Eksperimenter og måleøvelser behøver ikke længere at foregå i skolernes faglokaler eller laboratorier. Forsknings- og uddannelsesinstitutioner er begyndt at stille eksperimenter til rådighed over
internettet, som eleverne kan udføre og behandle på afstand. Måleresultaterne kan
senere behandles offline i et regneark eller et andet databehandlingsværktøj.
På internettet findes der også mulighed for at hente loggede data fx omkring
antal besøg, forbrug og lignende. Disse data kan også overføres til fx et
regneark for visualisering.
Kapitel 1 Digitalisering
I dette kapitel vil I blive præsenteret for de grundlæggende teknikker, der anvendes i forbindelse med
automatisk dataopsamling på en pc. I kapitlet vil I få præsenteret
signalkonvertering, herunder sampling, opløsning, nøjagtighed og måleområde.
Kapitel 2 Automatisk dataopsamling
I dette kapitel vil I blive præsenteret for forskellige systemer til automatisk
dataopsamling via en pc. Der vil være forskellige eksempler på dataopsamling, bl.a. er der et eksempel på en datalogger, som kan måle temperatur, lys, lyd, pH og spænding. Denne datalogger kan anvendes til målinger inden for mange forskellige fagområder. Foruden det faglige kan I også vælge at foretage arbejdsmiljømålinger i klasseværelset, hvor man logger over et døgn på lys, støj og temperatur.
Kapitel 3 Måling på internettet
I dette kapitel vil I blive præsenteret for forskellige muligheder for at samle data op via
internettet.
Kapitel 4 Databehandling
I dette kapitel vil I blive præsenteret for, hvorledes et regneark kan anvendes til at præsentere data fra en dataopsamling. I vil få mulighed for at lære mulighederne, der findes i et regneark, for at visualisere de forskellige data via diagrammer, tabeller og grafer.

|