Af Redaktionsgruppen i Gymnasie-IT og Anders Kjær, UNI•C, for Gymnasie-IT samt Peter Møller-Hansen, Aarhus tekniske Skole, Jens Jørgen Jørgensen, itai, og Tomas Schmidt, Skive Handelsskole, for EUD-IT

Introduktion til modulet

Formålet med dette modul er at få trænet nogle værktøjer og teknikker, der gør jer i stand til at udnytte de mange muligheder, websider giver i en undervisningssammenhæng.

Modulet bygger videre på de introducerende emner, der er arbejdet med i introduktionsmodulet både vedr. den tekniske del og de pædagogiske overvejelser.

Den pædagogiske side handler om, hvordan websider kan sammensættes til materiale, der kan anvendes i undervisningen samt i hvilke undervisningssituationer, materialet med fordel kan inddrages. Herunder er der overvejelser over, hvordan materialet skal præsenteres og hvilke webbaserede faciliteter, der kan anvendes. Udvælgelsen og præsentationen er et af underviserens vigtigste redskaber. Det gælder også for websider.

Den tekniske del omhandler nogle forslag til funktioner og faciliteter, den enkelte webmaster kan anvende på sine sider for at fremme de mål, han har sat for sin undervisning. Teknikken bliver således et værktøj til at fremme pædagogiske mål.

Når man vil lave gode websider til undervisningsbrug, kræver det naturligvis, at man behersker nogle it-værktøjer, og formår at formidle sit stof på en klar og overskuelig måde. Derfor skal I i dette modul bl.a. arbejde med at formatere websider og berige dem med billeder på en måde, der understøtter budskabet bedst muligt.

Eleverne har en aktiv og handlende rolle, når de henter informationer på websider. De bestemmer selv hvilke hyperlinks, de vil klikke på - og i hvilken rækkefølge. Og de bestemmer selv tempoet. Denne relative frihed er en god pointe i forhold til aktuelle pædagogiske debatter om ansvar for egen læring.

Men friheden giver et nyt ansvar til den lærer, der vil benytte websider i sin undervisning. Nemlig ansvaret for at eleven ikke "drukner". Informationerne og de veje, man kan gå, skal være relevante for eleverne og stimulere dem til at foretage så kvalificerede valg som muligt.

Endelig er det vigtigt, at websiderne placeres på en webserver, som lærere og elever har adgang til – også fra pc'er uden for skolen. Man skal kunne orientere sig, hente materialer etc., hvor man har lyst, og når man har lyst.

Kapitel 1 – Læsevenlige websider

Dette kapitel handler om, hvordan man skaber læsevenlige websider. Hvilke overvejelser skal man gøre sig, og hvilke spørgsmål skal man lade være styrende, når man skriver og opsætter sine tekster?

Kapitel 2 – Navigationsvenligt design

Dette kapitel tager tråden op fra Introduktionsmodulet og beskæftiger sig med struktur og navigering. Hvad er hyperlinks, hvad skal vi tænke på, når vi bruger dem, og hvad skal vi være opmærksomme på, når vi bestemmer, hvordan brugeren skal kunne bevæge sig rundt på webstedet?

Kapitel 3 – Billeder og grafik på websider

Kapitlet giver nogle tips om, hvordan man benytter billeder og grafik mest hensigtsmæssigt på websider. Det beskriver også kort, hvilke fil-formater, man benytter, og hvad der er kendetegnende for dem.

Kapitel 4 – Tjenester på internettet

I dette kapitel vil I se, hvordan man kan bruge forskellige tjenester på internettet til at optimere interaktionen mellem bruger og websted. Vi vil desuden præsentere jer for, hvordan de kan anvendes i undervisningen.