
Af Lars Bluhme, Amtsgymnasiet i Hadsten, og Carsten Bach Nielsen, Brønderslev Gymnasium, for Gymnasie-IT samt Søren Andersen, Århus Tekniske Skole, for EUD-IT
|
|
Kap.
|
Titel
|
Pædagogisk tema
|
It-håndværk
|
|
|
1
|
Medietyper
|
Multimedieproduktioner
Hvilke typer findes der?
Multimedier som databaser
Multimedier som oplevelser og identifikation
|
Tekst som billede
Foto og stillbillede
Grafik
Lyd
Video
|
|
|
2
|
Multimedier og undervisningen
|
Navigation
Interaktivitet
Lineære kontra ikke-lineære forløb
Organisering af undervisningen
Lærerroller og multimedieundervisning
|
Navigering og hyperlinks
Søgning:
Afgrænsninger
Medietyper
Indhold
|
|
|
3
|
Multimedier som virkemiddel i undervisningen
|
Vurdering af multimedier
Vurdering af elevernes multimedieproduktioner
Vurdering af arbejdsprocessen
Det æstetiske kontra det pædagogiske og det funktionelle
Formidlingsformer
Materialekritik i forhold til multimedie som medie
|
|
Introduktion til modulet
Har I lyst til at komme på omgangshøjde med de unges medier? Er der for meget traditionel undervisning og gamle materialer i jeres fag? Trænger undervisningen til lidt spræl?
Kunne eleverne motiveres bedre, hvis de fik flere strenge at spille på?
Føler du selv, at du mangler den fornødne tekniske ekspertise til at bruge
multimedier? Skal det i så fald afholde eleverne fra at arbejde med flere
medietyper? Måske frigøres der ukendt ressourcer hos eleven.
Multimedier spiller en stor rolle som kommunikationsform i dag. Derfor er det også naturligt at inddrage dem i den moderne undervisning.
Formålet med dette modul er at sætte jer i stand til at anvende multimedier i undervisningen på lige fod med eksisterende undervisningsmidler. Modulet gennemgår de forskellige medietyper: tekst, foto/stillbillede, grafik, lyd og video samt de forskellige interaktive navigationsveje, som kendetegner den samlede multimedieproduktion. I modulet belyses en række problemstillinger, så I vil kunne benytte multimedier i undervisningen på en kvalificeret måde.
Brug af multimedier giver nye muligheder og større alsidighed i undervisningen.
Forskellige former for kommunikation skaber mulighed for øget identifikation og indlevelse hos eleverne. Læreren får ganske simpelt flere strenge at spille på i undervisningen.
Vi har som lærere altid beskæftiget os med det, som interesserer eleverne og os selv, og vi har forsøgt at give eleverne færdigheder til at analysere og kritisere materialet og til at danne egne meninger og holdninger.
Hovedvægten lægges i dette modul på den praktiske pædagogiske tilrettelæggelse af forskellige former for læringsaktiviteter. Der bliver mulighed for at lave sin egen multimedieproduktion, ligesom anvendelse af allerede eksisterende produktioner i undervisningen inddrages.
Kapitel 1 Medietyper
Kapitlet introducerer forskellige former for multimedier. De klassiske multimedier bliver præsenteret, tekst i multimedieform, foto, stillbillede, grafik, animation, lyd og video. Alle områderne spænder vidt; og det kan være vanskeligt at beherske dem alle på et niveau, der er højere end begynderstadiet. Derfor
bør de forskellige medieformer betragtes som et udvalg, man kan plukke fra.
Hvis man tidligere har beskæftiget sig med multimedier, vil øvelserne i denne første del være absolut overkommelige, da hovedvægten ligger på en introduktion af multimedietyperne.
Kapitel 2 Multimedier og undervisning
Her er hovedvægten lagt på den praktiske tilrettelæggelse af undervisningen.
Der bliver mulighed for at lave sine egne multimedieproduktioner, og allerede eksisterende produktioner inddrages. Der arbejdes med emner som:
- Multimedier i den traditionelle klasseundervisning gammel vin på nye flasker eller ny dagsorden?
- Hvordan skal elevernes arbejde organiseres med en mangfoldighed af materialer og problemstillinger?
Endelig beskæftiger modulet sig med specielle forhold, herunder arbejdsprocessen, formen og det faglige indhold.
Kapitel 3 Multimedier som virkemiddel i undervisningen
I dette kapitel er der fokus på, hvordan multimedier virker i undervisningen.
Kapitlets nøglebegreber er vurdering af resultater og arbejdsprocesser.
- Hvilke metoder kan benyttes til at skærpe bevidstheden omkring brugen af multimedier?
- Hvordan bruges indkøbte multimedieproduktioner?
- Hvordan kan elevernes egne multimedieproduktioner indgå i et undervisningsforløb, og ud fra hvilke kriterier skal de vurderes?
Til sidst arbejdes der med brugen af multimediers egnethed i eksamens- og prøvesituationer.

|