
Introduktion Den digitale arbejdsplads
De følgende vejledninger og løsningsforslag tager udgangspunkt i opgaven
"Den digitale arbejdsplads", som den er formuleret i Intromodulet.
Uanset om du tager "Intromodulet", arbejder i team eller individuelt, tager
få eller alle moduler, er de grundlæggende principper for publicering de
samme. Du tilretter blot løsningsforslagene efter din virkelighed.
Som deltager i EUD-IT skal du og dit team opbygge en "digital arbejdsplads"
og publicere alt, hvad der vedrører arbejdet med modulerne. De følgende
vejledninger giver anvisninger på hvordan.
Ideen er at synliggøre, lette og strukturere adgangen til alle relevante
materialer og informationer i EUD-IT-forløbet, så både du selv, dine
kollegaer i teamet, din vejleder og andre hurtigt kan få et overblik.
På den måde udnyttes internettets muligheder for at binde informationer logisk
sammen og for at gøre informationer lettilgængelige via en internetbrowser.
Den digitale arbejdsplads skal samtidig understøtte teamets og din egen
arbejdsproces, når I løser modulopgaverne.
Den digitale arbejdsplads vil således være rammen for din portfolio
gennem EUD-IT-forløbet, dvs. det sted, hvor du og dit team samler
resultaterne af jeres arbejde med modulerne og evt. de delprodukter og
udkast, som har ført jer frem til resultaterne.

|