NYHEDSBREV

EUD-IT,
Oktober 2003

I dette nyhedsbrev sætter vi fokus på EUD-IT-udbydere, -deltagere og -valgmoduler. Mød bl.a. en EUD-IT-deltager og se en oversigt over, hvilke valgmoduler der er mest populære.

EUD-IT-udbydere

EUD-IT-deltagere

EUD-IT-moduler

EUD-IT-udbydere

EUD-IT har 17 udbydere, hvoraf 11 udbydere er på banen lige nu. Flest deltagere har Svendborg Handelsskole med 64 igangværende EUD-IT-deltagere. Aalborg Tekniske Skole søsætter et nyt EUD-IT-hold med ca. 50 deltagere her i oktober måned.

På Vejle Tekniske Skole er det skolens politik, at alle undervisere skal igennem EUD-IT. 2005 og 2006 bliver derfor travle år på Vejle Tekniske Skole.

EUD-IT-deltagere

Vi har lavet et nyt interview med en EUD-IT-deltager, Susanne Munk fra Svendborg Handelsskole. Susanne Munk udtaler bl.a., at pædagogik og teknik skal hænge sammen, som det gør i EUD-IT. Læs interviewet med Susanne Munk her.

Det totale antal EUD-IT-deltagere er 372. 117 er færdige, og 255 er i gang.

Mike Timmermann fortalte i vores forrige nyhedsbrev, at man i HG-afdelingen på Erhvervsskolerne i Aars har valgt at køre EUD-IT over to regnskabsår. På den ene side bliver udgiften fordelt over en længere periode, og på den anden side får EUD-IT-deltagerne længere tid til fordybelse. Mange udbydere har valgt denne model.

EUD-IT-moduler

EUD-IT tilbyder 13 valgfrie moduler ud over det obligatoriske modul "Kom i gang – opbygning af EUD-IT-websteder".

De generelle – dvs. mindst fagspecifikke – valgmoduler har størst tilslutning. Af diagrammet nedenfor ses, at modulet "Gør det selv – fremstilling af undervisningsmaterialer" hitter, stærkt forfulgt af  "Søg og find svar – projektarbejde med it" og "Hvad øjet ser – præsentationer i undervisningen".

OBS! I optællingen indgår alle deltagere inkl. pilotdeltagere fra 2001/2002. Modul M, "Elevens plan – med it" er først blevet udbudt i driftsfasen fra september 2002.

 

Tilbage

 


http://www.eud-it.dk © copyright UNIC 2005